Pep Guardiola vil holde på kaptajnen




Manchester City-manager Pep Guardiola vil forlænge kontrakten med forsvarsspilleren Vincent Kompany, som har kontraktudløb til sommer, siger han til Sky Sports.Vincent Kompany skal også bære den lyseblå Manchester City-trøje i næste sæson, hvis det står til manager Pep Guardiola.32-årige Kompany har kontraktudløb til sommer, men Guardiola ønsker at holde på spilleren, siger han til Sky Sports.- Det vil jeg gerne. Han er vores kaptajn og har været her i 11 år, lyder det fra den spanske manager.Kompany har spillet 338 kampe for City, siden han i 2008 skiftede til klubben fra Hamburger SV. Og selvom Guardiola ærgrer sig over belgierens mange skader, er han vild med spilleren.- Hans karisma og vindermentalitet er fantastisk. Han er en af de bedste midterforsvarere, jeg nogensinde har set, siger Guardiola.Kompany har spillet 14 kampe for Manchester City i denne sæson.



Link til kilde