Intercontinental GT Challenge – Christina Nielsen efter Bathurst 12 Hour: En fed, men udfordrende oplevelse



(Foto: Dirk Klynsmith)

Det blev til en femteplads for Christina Nielsen, Yelmer Buurman og Mark Griffith, som søndag aften lokal tid kunne køre deres Mercedes-AMG GT3 i mål efter 12 timers hård battle på Bathurst. Det var danskerens debut i det berømte og udfordrende 12-timersløb, hvor knap halvdelen af feltet måtte udgå.

– Det var generelt en fed oplevelse, men umiddelbart en af de sværeste racerweekender, jeg har haft, lyder det fra Christina Nielsen efter mødet med det berygtede løb på Mount Panorama.


(Foto: Dirk Klynsmith)

Nielsen, Buurman og Griffith startede fra en andenplads i deres klasse, da årets udgave af Bathurst 12 Hour blev flaget grønt tidlig søndag morgen lokal tid, men en påkørsel fra en konkurrerende bil samt tekniske problemer undervejs gjorde det umuligt at bevare en position helt fremme. Systemet, som skulle tilføre kølig luft til kørerne i bilens cockpit, begyndte at svigte, hvilket krævede ekstra pitstop i de brændende…



Link til kilde