Island overrumpler Sverige og sejrer ved EM i håndbold


Varazdin. Island leverede en eksplosiv start mod Sverige, og det var stærkt medvirkende til, at islændingene noget overraskende vandt de to holds indbyrdes møde ved EM i håndbold.

Efter fire minutters spil førte Island 4-0 i gruppe A-kampen fredag aften, der åbnede slutrunden i Kroatien, og til slut vandt islændingene 26-24.

Det svenske hold kunne slet ikke finde sig til rette på halgulvet i Split, og det benyttede modstanderne sig af.

Efter 20 minutter førte Island 14-5, hvorefter Sverige fik pyntet på scoringstavlen med tre mål på stribe.

Island fik dog det sidste ord i halvlegen, da Rúnar Kárason et halvt minut før pausen hamrede bolden i mål til 15-8.

Bagud med syv mål før anden halvleg blev Sverige nødt til at satse.



Link til kilde